Det her et kursus i at lære at tegne. Du får en grundlæggende viden om det at tegne og en lang række tricks til at gøre din tegning endnu bedre. Målet er at du stiger et helt niveau i din evne til at kunne tegne, så andre kan se hvad du mener, forestiller dig eller prøver at udtrykke. Det handler om at komme fra dit hoved til dit papir.
Når du kan tegne en smule, så kan du bruge det til at forklare dig og udtrykke dig. Du kan visualisere til møder, skitsere processer, lave illustrationer til præsentationer, og du kan lave personlige kort og din egen kunst.
Det her er et koncentreret kursus opbygget af korte videoer, små øvelser og konkrete tricks. Det er 100% online, så du kan følge dit eget tempo og tage kurset, når og hvor du vil. Igen og igen.
Din instruktør
Jeppe har tegnet i mange år og har opnået både en viden og erfaring med at tegne, så andre kan forstå det. Det kan være hurtigt eller detaljeret, smukt eller bare let forståeligt.
Han har tegnet koncepter og illustrationer, malet store malerier og lavet tegninger til web. Jeppe har lært sig at tegne på en masse kurser, men er ikke en klassisk illustrator eller kunstner. Så når han underviser, handler det mere om, hvordan du udtrykker dig, end hvordan du laver perfekte tegninger.